September du kunne noget!
Så er endnu en måned løbet af stablen og det har været en god måned 😊
Mine aktier er steget og jeg har haft overskud til at købe en omgang nye aktier for 15.000 kr. Det er godt at lægge penge til side hver måned, for så at købe når jeg synes at jeg har sparet nok op.
Jeg lægger altid 3000 kr. til side, når jeg får udbetalt løn og så når måneden er gået tjekker jeg, om der er overskud på kontoen. Er der overskud så går halvdelen til opsparing og resten bruges på at købe LP'er. Man skal jo have en guilty pleasure!
Idet jeg har købt aktier og mine aktier generelt er steget, så er min portefølje nu nået op på 622.088 kr. det er en stigning på 18.636 kr. hvoraf de 15.000 er kommet via køb af aktie.
Dette svarer til en procentvis stigning på 3 pct. over den sidste måned. Siden starten af 2025 er min portefølje staget med 29.623 kr. og det er ikke meget, når jeg ser på, hvor meget jeg har købt for over det sidste års tid. Reelt betyder det, at min portefølje er faldet i værdi, men blive reddet af mine løbende investeringer.

I denne måned er følgende aktier steget mest:
Danske bank 2726 kr.
Genmab 13.580 kr.
Medical property trust inc 2543 kr.
Til gengæld er følgende faldet:
Oxford Square Capital Corp 12.784 kr.
Novo Nordisk 2009 kr.
Så når noget stiger, så er der andet der flader!
Til gengæld går det godt med mine aktieudbytteudbetalinger. Her klager jeg ikke, men det kan du læse mere om i næste uge 😊