Overraske mig selv i december 2025
Ja jeg overraskede mig selv i december, da jeg solgte alle mine Novo Nordisk aktier. Hermed fik jeg lige 43.000 kr. til at investere for. Det er gået kun en vej for Novo Nordisk aktien, og det var nedad, så har mistet lidt troen på den. Herudover viste det sig, at jeg kunne spare noget skat ved at sælge aktien med tab. Så der var faktisk ikke de store kvababbelser ved at sælge 😊
Ideen er så at købe op i Novo Nordisk igen en gang i foråret. Så må vi bare håbe, at de ikke stiger for meget inden da.
I stedet købte jeg så følgende fire aktier:
AGNC Investment Corp 10.165 kr.

Formuepleje Globale Aktier 9.922 kr.
Medical Properties Trust Inc 10.247 kr.
Oxford Square Capital Corp 10.115 kr.
Så pengene fik ikke lov til at stå på en bankkonto – de skal ud og arbejde.
Når man ser bort fra ovenstående, så er det gået fint i december. Min portefølje er steget med 23.263 kr. siden november. Der er en stigning på 3,5 pct.
Samlet set er min portefølje steget med 87.360 kr. siden årets start, hvilket er en stigning på samlet set 14,0 pct.
Inden længe så kommer der en samlet oversigt over 2025 😊