AV AV AV - marts du ramte mig hårdt
Så gik det desværre ned ad bakke.
I marts måned gik det galt pga den krig, som USA har startede i Mellemøsten. Utroligt som verden er blevet usikker siden USA fik en ny præsident.
Min portefølje er faldet med 15.228 kr. hvilket svarer til et fald på 2,2 pct siden februar måned. Jeg er godt nok spændt på, om denne tendens fortsætter, som der er flere, som argumenterer for en større korrektion på de finansielle markeder – læs aktiemarkedet.
Hvorfor så dette?
Nogle argumenterer for, at vi er alt for optimistiske i vores anskuelser for de fremtidige indtjeninger på markederne. Det betyder at aktierne skal falde, når virksomhederne ikke tjener det der forventes.

Andre inddrager krigen i Mellemøsten, som ser ud til at fortsætte. Hvis krigen fortsætter og evt. udvider sig, så bliver oliekrisen i 1970'erne en walk in the park ift, hvad der så vil ramme os. Hvis det sker, så kommer der virkelig rav i den med kraftigt faldene aktiekurser – det vil ikke være godt ☹
Må sige, at jeg er bekymret og lige nu er jeg faktisk der, hvor jeg overvejer kraftigt at reducere i mine aktier og evt købe et sommerhus i stedet for. Det skulle så være for at leje det ud, for internationale kriser betyder mere fokus på at holde ferier i hjemlandet.
Synes godt nok det er svært at bevare optimismen lige for tiden, når jeg ser på mine aktier og så forholder disse til udviklingen i det internationale samfund.
Den eneste af mine aktier som rigtig er steget i sidste måned, er BP. Resten er enten faldet eller står stille.
Håber april måned bliver bedre 😊