August du smilte til mig!

31-08-2025

Så gik det heldigvis den rigtige retning igen. Aktierne er steget, og der er blevet ryddet lidt op i porteføljen. Oprydningen er sket ved, at enkelte aktier/investeringsforeninger er blevet solgt, da de ikke performede som forventet 😊

Her kommer en samlet opdatering og jeg beklager på forhånd, hvis det er lidt rodet, men det var hvad jeg kunne nå i denne omgang.

Min portefølje er steget fra 591.165 kr. til 603.452 kr. hvilket er en stigning på 12.287 kr. Dette selv om jeg har solgt aktier for 30.284 kr. og kun købt for 20.000 kr. Så reelt er stigningen på 22.287 kr.

Den formelle stigning er på 2 pct for måneden og det betyder, at stigningen fra året start er på ca. 1 pct. Dette er ikke nok, men jeg synes også, at der har været en del udfordringer i løbet af året. Hvis vi tager salget med af aktier, så er stigningen på lige knap 4 pct. for måneden og 2 pct. for året.

Det kan jeg godt gøre bedre, men dejligt at porteføljen nu er i plus 😊

I denne måned er følgende aktier plus:

BP er steget lige knap 4000 kr.

Genmap er steget lige knap 6000 kr.

Novo Nordisk er steget lidt mere end 6000 kr.

Som det ses af ovenstående, så er det også to af de aktier, som er skuffet mest i år, som lige nu stiger, men der er langt til tidligere performance i Genmap og Novo Nordisk.

Herudover er der en del små stigninger rundt omkring i porteføljen, som ikke er værd at opremse.

Jeg har I denne måned solgt følgende aktier/investeringsforeninger:

Bankinvest Europa Small Cap

Gudme Raaschou Emerging markets

Dansk invest Europa Small cap

Til gengæld har jeg købt op i:

Oxford Square Capital Corp.

Mere info kommer i næste uge, når jeg følger op på udbytteudbetalingen for august måned 😊