April måned stank!

2025-05-17

Endnu en måned med masser af tab – øv! Det har godt nok været nogle sure måneder. Det er desværre hvad man må forvente en gang imellem, når man investerer i aktier. Der vil altid være udsving.

Nogle gange er det udsving i det generelle marked og andre gange er det udsving inden for enkelte aktier.

Denne gang er det så en kombination af begge muligheder, for aktiemarkedet er generelt faldet og så har to af mine tidligere stjerneaktier fået kraftige hug. Her tænker jeg særligt på Genmab og Novo Nordisk, som begge er faldet med over 50 pct. over det sidste år til halvandet.

Det kan selvfølgelig mærkes i ens portefølje.

I april måned er min portefølje faldet med lidt mere end 30.000 kr. og det er et tab på 5,2 pct for den sidste måned. Samlet set har jeg siden året start tabt lidt mere end 46.000 kr., hvilket svarer til et tab på lidt over 7 pct.

Min portefølje har nu en samlet værdi på: 545.500 kr. Det er et fald der kan mærkes. At der ikke er sket et større fald skyldes, at jeg har udnyttet de generelle fald til at købe op for 15.000 kr., og jeg tænker, at jeg kommer til at lave flere opkøb.

I april tabte jeg mest på følgende aktier:

Novo Nordisk

BP

Medical Properties Trust Inc

En enkelt aktie gik i plus og det var:

Genmab

Så det generelle billede var tab over hele linjen!